Et godt hjemmeside design

Ved opsætningen af en hjemmeside, er der flere ting man skal være opmærksom på. Faktisk er det grafiske udtryk en helt videnskab i sig selv, og der findes hele uddannelser, kun fokuseret på dette område. Men derfor kan du sagtens selv give dig i kast med kunsten. Først og fremmest handler det om at siden bliver så overskuelig og nem at navigere rundt i, som muligt. Forsiden skal være indbydende og flot, men endelig ikke med for mange forstyrrende elementer. Det skal gerne fremgå allerede fra den første side de besøgende klikker ind på, hvad det er siden handler om. Det er forsiden der for en stor dels vedkommende afgør, om de klikker sig videre ind på siden, eller om de klikker væk.Sørg for at have et fængende logo og en kort og præcis indledende tekst. Der må gerne være flotte farver og billeder, men endelig ikke for meget, da for mange forstyrrende elementer fjerner fokus fra hjemmesidens hovedstamme. Når forsiden er på plads, er det tid til at lave overskuelige faner der repræsenterer de forskellige features der skal indgå på hjemmesiden. Under disse faner, kan du sagtens komme med de mere uddybende tekster, billeder og varer. Her er det uhyre vigtigt, at alt er skrevet udførligt og letlæseligt. Husk at implementere nøgleord, og du kan allerede i opbygningen af hjemmesiden sørge for at den bliver nem at optimere i forhold til placering i søgemaskiner.